Bedækningsbetingelse Hárekur fra Isafold og Safir fra Bilenberg

Forhold:
Hopperne går i løbende stod med hingsten, som er rolig og blid ved hopperne. Foldene er
beliggende omkring gården, hvilket gør, der er god opsyn med hopperne dagligt.

Betingelser:
Hopperne skal møde uden sko og være sunde og raske. (Det er muligt at der tages skoene af på stedet, men kun efter forudgående aftale). Stambog medbringes og afleveres sammen med hoppen. Hoppen skal være testet negativ for CEM (Det er muligt at fortage testen hos os efter forudgående aftale). Hoppen står på ejers  eget ansvar, men under trygge forhold og god opsyn. Såfremt hoppen har akut behov for dyrlæge, vil vi kontakte ejer. Er dette ikke muligt, forbeholder vi os ret til at tilkalde dyrlæge, for hoppeejers regning. 
Vi anbefaler at hoppen går i 2 brunstperioder, og/eller at hoppen bliver scannet inden den forlader hingsten.

Scanning: 
Hoppeejer kan vælge at lade hoppen scanne inden den forlader hingsten. Scanning tilbydes til gældende dagspris af vores rutinerede og dygtige hestedyrlæger. Vi samler gerne hopperne sammen til hver scanning, så prisen holdes nede. Scanningen foregår på ejers ansvar og regning.

Ombedækning:
Bliver hoppen mod forventning ikke drægtig eller ved ikke levedygtigt føl, tilbyder vi naturligvis en gratis ombedækning samme år - eller året efter.
Ombedækninger kan ikke videresælges, men kan bruges på en anden hoppe af sammen ejer. Ny attest + græspenge betales af hoppeejer.  
                                                                                                                                                                                              

Ved flere hopper fra samme ejer gives der 10 % i rabat.
græspenge pr. dag er 25 kr.

Del siden